Battle of the beats

Battle of the Beats på Glostrup Torv

Uddrag fra Folkebladet den 18. september 2013, af Mads Orry

Seks unge bands og solister kæmpede i lørdags om en tre numres demo indspilning, i musikkonkurrencen Battle Of the Beats på Glostrup Torv. Et stolt og glad Glostrup Ungdomsråd stod bag koncerten, og ønskede med den at skabe mere musikkultur i Glostrup.

Solen skinnede fra en skyfri sensommer himmel, mens Glostrup Torv langsomt blev fyldt med musik og tilskuere. Musikken kom fra musikkonkurrencen Battle Of the Beats, arrangeret af Glostrup Ungdomsråd samt musikerne Patrick Thompson og Jeppe Almskou. Som også agerede dommerpanel der gav råd om musik og fremførelse på selve dagen, fra Ungdomsrådet hjalp Formanden Jonas Madsen til med råd om performance.

6 unge bands og solister kæmpede på denne varme september dag om en tre numres demo indspilning i Real Life Studios, der er delvist styret af Ungdomsrådet og Patrick Thompson.
Koncerten som er den første og største af sin slags i Glostrup kommune, bød på lidt for en hver smag. Alt for ghetto rap til hård surfer rock.

Koncerten blev skudt i gang med et flot danseshow, udført at den lokale dansetrup Jack & Crew. Herefter indledte den lokale gruppe Okeanos selve musikkonkurrencen, der varede til ca. kl. 18. Kun afbrudt af de tre dommeres kommentarer og råd til de optrædende, samt små pauser hvor publikum fik mulighed for at stemme på deres favorit musikere. De næsten 150 stemmer fordelte sig i første runde stort set ligeligt på de 6 musikere, og skabte en nervepirrende tæt afstemning.

Med et snævert flertal af stemmer gik rockbandet Made by Monday og RnB sangeren Cesilia Ismaliova videre, til 2. runde.

Imens at finalisterne gjorde udstyr og trommer klar og fik styr på nerverene, spillede Glostrups egen upcoming stjerne Jeppe Almskou & The No Notes numre fra sit kommende album – der ligeledes er støttet af Glostrup Ungdomsråd.

På pladsen sørgede små 200 publikummer for opbakning til de optrædende, lørdags handlende gæster fra centeret stoppede også op for at få et eller to med. De kunne også se glædende sprede sig i rockbandet Made By Monday’s lejre, da det gik op for dem at de havde vundet Battle Of The Beats 2013.

»Jeg er først og fremmest utrolig stolt af at vi i Ungdomsrådet kan stable dette store set up på benene, de unge i rådet har knoklet. De er virkelig seje og stolte over at skabe noget så stort, for første gang i Glostrup. Vi ønsker i rådet at skubbe til musikkulturen i Glostrup, det har vi for alvor vist i dag «, fortæller en glad Ungeguide, Avi Kremlovski. »Der er altid plads til forbedringer og vi tager en masse erfaringer med os herfra i dag, men det er i hvert fald ikke sidste gang vi ser det her «, slår Avi Kremlovski fast.