1. JEG SKÆRER I MIG SELV - HVAD SKAL JEG GØRE?

Hej problemknus.

Hjælp mig! Jeg er en pige på 15 år. Jeg skærer i mig selv, når jeg er ked af det. Jeg er flov over det og er bange for at blive opdaget. Jeg har ikke nogen jeg kan snakke med. Jeg har prøvet at tale med en veninde. Nu er det som om hun undgår mig og ikke kan ses. Jeg har spurgt hende flere gange. Sidst skar jeg i mig selv om aftenen, fordi jeg var så ulykkelig. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen X

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Kære X
Det er godt du skriver. Når man er trist som du er, så er det vigtigt at man får snakket med nogen, der kan give hjælp eller støtte. Ingen har godt af at klare sig selv, slet ikke hvis de er kede af det.

Det var en dum oplevelse du havde med din veninde. Jeg godt forstå du blev ked af det. Måske er hun blevet lige så forskrækket over det som du selv er. Det er ikke alle der kender nogen der skærer i sig selv. Måske vil hun rigtig gerne hjælpe dig, men ved ikke hvad hun skal gøre. Måske holder hun sig væk, fordi hun er ked af at hun ikke kan hjælpe.

Mange mennesker har det svært med emner, som handler om at være, fx ulykkelige eller skade sig selv, være syg eller om døden. De hedder tabuemner, som er ting der er svære at tale om, fordi det er forbundet med stærke følelser. At skære i dig selv, er du ikke alene om. Der er nogle unge, særligt piger, der skære i sig selv. Det hedder at være cutter = skærer på dansk. At skære sig er ligesom, fx anoreksi, det man kalder en selvskadende adfærd.

Der kan være mange grunde til at skære sig. Nogen unge beskriver fx at de skære sig, når smerten inden i, bliver så stærk at de ved at skære sig udenpå, lindrer den. Andre fortæller at de knapt ved hvad der sker, men pludselig har de skåret sig, eller at de ved at skære sig, har fundet en måde at få opmærksomhed på. Der er mange grunde. Ens for alle er, at det hjælper at tale med nogen og få den rigtige hjælp til de problemer man tumler med. Har man et problem af den type, skal man ha' hjælp. Dine forældre, eller fx en moster er de første jeg vil foreslå. Skolen eller en af byens ungdomsklubber er også steder, hvor du vil kunne søge råd og hjælp. Der er rigtig god grund til at gå til, fx en psykolog, læge eller psykiater i en situation som din.

En psykolog kan fx hjælpe dig med at rydde op i dine tanker. Psykologen kan hjælpe dig, så dine tanker ikke forvirrer dig så meget eller gør dig ked af det. Psykologen gør ikke noget ved dig. Han eller hun kan ved at tale med dig, hjælpe dig til selv at få ting og tanker på plads. Det er ikke noget med, at du kan snyde en psykolog. De kan nemlig kun hjælpe dig hvis du selv vil, har lyst og mod på at få styr på tingene.

Som du kan se er der mange muligheder. Her på sitet kan du læse artiklen Zebrapigen og orkidébarnet, der handler om at skade sig selv. Artiklen er skevet af en ung pige. Du kan også klikke ind på linket nedenfor for mere information.

Mange hilsner

Ulla Wermus, Klubleder