FORHOLDET TIL MOREN VAR IKKE DET STÆRKESTE

ZONE 43 REDAKTIONEN

Michael har altid vidst at han skulle have børn på et tidspunkt og havde planlagt det hele med sin daværende kæreste. Men samtidig var Michael også bekymret over det som skulle ske. Han vidste godt, at forholdet mellem de to ikke var det stærkeste.

- Jeg har altid ville have børn. Men jeg må indrømme, at jeg følte mig en smule presset af moren. Det kunne kun gå for langsomt. Når jeg tænker tilbage, var jeg naiv. Til at starte med, var det bestemt ikke et stærkt forhold, og jeg var egentlig relativt hurtigt klar over, at det ikke ville komme til at holde i længden. Vi ville bare være bedre mennesker hver for sig, end sammen.

Michael og moren flyttede fra hinanden efter et års tid – og fra da af, følte han at det var helt rigtigt. Michael var nu ung far på deltid.

- Ens hverdag ændrer sig markant, det er klart. I en periode havde jeg da også svært ved at holde mig hjemme om aftenen, når resten af drengene mødtes. Det resulterede i at jeg til tider skred lidt for tit. Men det svært pludselig at være “fanget” på den måde. Mange ting blev bedre da moren og jeg flyttede fra hinanden. Jeg blev tvunget til at tage mere ansvar, og jeg kunne gøre det på min egen måde.

Det tog 2 år før Michael og moren fik et bare nogenlunde forhold efter de var flyttet fra hinanden, men bruddet var det hele værd og alle har det bedre på den måde, fortæller Michael.

Læs også: En helt ny tilværelse