MADE BY MONDAY

MADE BY MONDAY ER "ALRIGHT"

Af ZONE 43 Redaktion - september 2013

Sejren i musikkonkurrencen Battle Of the Beats gik til rockbandet Made By Monday. Vi ved de spiller Paramore inspireret alternativt rock, men hvem er de egentlig, de fire unge der rockede Glostrup med et sine hits; Alright?

Et Interview af ZONE43

»Hun er en god sanger og vores alle sammen’s ”mor”«, fortæller bandets bassist Victor Wittendorff om bandets forsanger Carina Pedersen. »Det er hende der holder samling på bandet og står for meget af kommunikationen«, sammentygger Mads Krogh Rosairus.

Mads spiller trommer, og det gjorde han ifølge de tre Battle Of the Beats dommere rigtig godt, da hele bandet fik ros med på vejen, i dommernes kommentarer.

Meget af inspirationen til Made By Mondays sange kommer fra bandet Paramore.

Bandet fortæller at Carina er stor fan af forsangere Hayley Williams og er flere gange sammenlignet med hendes stemme. Mads henter også inspiration fra Paramores trommer og Victor fundet en kilde til noget af sin inspiration hos Tool.

De ørehængende sange bliver skabt i fællesskab, hvor Carina skriver teksten og resten byder ind med inputs hvor de kan. »Vi har alle hver vores rolle. Vi kommer fælles op med en idé og bygger hver især op med vores instrument«, fortæller Victor.

SAMMENHOLD VIGTIGT

Man fornemmer med det samme at der er et særligt bånd mellem bandmedlemmerne hos Made By Monday, og det er ikke kun musikken der knytter dem sammen fortæller guitaristen Nichlas Kevin Hansen. »Vi snakker sammen hver dag, skyper og mødes i weekenderne og ”gamer”«.

Og det er vigtigt at alle i bandet kender hinanden og kan forudse hinanden, slår Carina fast. »Det er vigtig at der er et sammenhold, både i og uden for bandet. Det giver et bedre sammenspil«.

»Det er nok bare livets udfordringer«

Det hele startede da også med Nichlas’ og Carina’s venskab, de gik på samme efterskole og dyrkede begge musikken. Det blev til et solidt venskab, og rødderne til det kommende Made by Monday. I oktober 2012 præsenterede Carina første gang ideen om et band for Nichlas. Nichlas var med på ideen, og jagten på en trommeslager samt bassist gik i gang.

»Nichlas og Mads har gået på ”Talent Akademiet” sammen, hvor jeg joinede på deres tredje år«, fortæller Carina om starten på Made By Monday.

Mads og Carina kendte allerede hinanden fra et sommerband de tidligere havde spillet i, så nu manglede de bare en bassist. Her kom Victor ind i billedet. »Victor kom til audition som bassist efter et halvt års tid, og er nu et fast medlem«, fortæller Mads.
Siden da er det gået stødt frem af for bandet, der havde deres første studieoptagelser i januar.

Deres sange er inspireret af hverdagen og hvad de oplever på deres vej. »Alt fra kærlighed til det at vokse op«, fortæller de.

NU SKAL DER INDSPILLES

Det nyslåede band stillede med det samme op i konkurrencen da de hørte om Battle Of the Beats. »Det er fedt at der er lavet en konkurrence som BOB. Det er præcis sådan en event vi har ventet på«, fortæller de.

Bandet er begejstrede ikke bare de fremmødte publikummer, men også dommerne.

»De havde virkelig en fed lyd, og man kunne med det samme se at de havde taget kritikken til sig, da de gik på scenen til finalen«, fortæller musikeren og dommeren Jeppe Almskou.

Og det unge band havde da også taget både ris og ros til sig, da de gik videre til finalen.
»Vi glædede os sindssygt til at spille igen, og var helt klar på at vise dommerne at vi tog kritikken til os, og give den max gas«, fortæller et stolt band.

Næste stop er nu de tre demo indspilninger som var præmien ved BOB

»Vi er selvfølgelig glade for at have vundet og ser rigtig meget frem til at indspille hos Patrick Thompson (red.)«. Der er ingen tvivl om at Made By Monday bliver et band der er værd at følge fremover, og også Glostrup Ungdomsråd vil følge - og hjælpe fremover.