MUSIK- OG KULTURHUS

UNGDOMSRÅDET ANSØGER KOMMUNEN OM MUSIK- OG KULTURHUS

Af Glostrup ungdomsråd den 20. januar 2014

Glostrup Ungdomsråd har ansøgt Kulturudvalget om lov til at benytte det lille hus ved siden af Biblioteket på På Kildevældets Allé i Glostrup. Ungdomsrådet har siden 2007 kæmpet for at skabe bedre udfoldelsesmuligheder for musikken og kulturen i Glostrup.

Huset er ikke særlig stort, men egner sig rigtig godt til et ungdommens hus fyldt med unge, liv, kreativitet, projektarbejde og musik-produktion. Der er ikke tale om et nyt Ungdomshus som Jagtvejen 69 uden opsyn - men et Musik- og Kulturhus, som er drevet af frivillige fra Ungdomsrådet og andre unge i Glostrup med særlig interesse for Kulturlivet i byen.

Ungdomsrådet afventer svar fra kommunen.