BREVKASSEN

2600 PROBLEMKNUZ.DK - DE UNGES BREVKASSE

Hvor går man hen, når man har brug for støtte og hjælp?

Mange unge og voksne kommer på et eller flere tidspunkter i deres liv ud for situationer, kriser eller andet i privatlivet, i skolen eller på arbejdspladsen, som kan være svære at overskue alene. Der kan være brug for professionel hjælp og vejledning til at komme videre og se muligheder for løsning.

problemknuz.dk yder pædagogisk og "ung til ung" og anden rådgivning for unge i Glostrup mellem 15 og 25 år. Rådgivningen sker gennem vores brevkasse, artikler og samling af links. Du kan søge mellem allerede besvarede spørgsmål indenfor forskellige emner, ved at klikke på dem. Eller du kan stille dit eget spørgsmål ved at klikke ind på brevkassen. Alle spørgsmål besvares af professionelle medarbejdere i kommunen eller af en anden ung, som er tilknyttet vores netværk.

Du kan vælge at være fuldstændig anonym, når du stiller spørgsmål til brevkassen. Vi bestræber os på at besvare spørgsmålene i løbet af 14 dage, men nogle gange kan det tage lidt længere tid.