REAL LIFE STUDIO

RLS - MUSIKKULTUR FOR UNGE TALENTER

Danske Bank i Glostrup overrækker check på kr. 25.000 til musikprojektet Real Life Studio til formanden for Ungdomsrådet, Jonas Madsen.

ET ORDENTLIG RYGSTØD

Inden Battle of the Beats 14 for alvor gik i gang, kom Julie Christiansen fra Danske Bank på scenen for at overdrage Ungdomsrådet en check på kr. 25.000- Pengene skal gå til Rådets fremtidige musikprojekter gennem deres Real Life Studio. Dermed er Danske Bank i Glostrup med til at give musikkulturen i Glostrup et ordentlig rygstød.

Julie Christiansen fortalte bl.a. at Real Life Studio er en rigtig god platform for unge talenter, der brænder for musik og det at optræde. en mulighed for et godt sammenhold og et sted hvor man har medbestemmelse og tager ansvar.

(Taget fra Zone 43 artikel i Folkebladet)

Umut i studiets lydboks for at indspille vokal til nummeret "min brunette"

FRIVILLIGE UNGE HÆNDER

De bærende kræfter i Real Life Studio består af frivillige engagerede unge fra Glostrup ungdomsråd, som brænder for at fremme musikkulturen i Glostrup og skabe musik- og kulturoplevelser for alle borgere i kommunen. Projektgruppen har særlig fokus på lokale unge, som har musisk talent og bare mangler den sidste coaching eller skub fremad. Det kunne også være unge som har en autentisk og troværdig historie eller budskab de gerne vil udtrykke gennem musikken.

Glostrup Ungeguide er tovholder på projektet - og der er etableret et tæt samarbejde med professionelle musikere og producer.

Vi opdaterer løbende vores musik udstyr for at forbedre lyd og teknik.

MUSIKINDSPILNING OG MUSIKVIDEOER

Real Life Studio (RLS) indspiller musik i Lydstudiet i Ungdomscenteret som er en Joint Venture aftale med Ungdomsskolen. Derudover indspiller RLS i lydstudie på Nørrebro S.P.L.I.F Click Production/v Patrick Thompson. Musikrettigheder sikres gennem ekstern samarbejdspartner.

RLS har også udstyr til lys og produktion af egne musikvideoer og små videoklip - særligt til fremvisning på nettet. Til professionelle optagelser bruges firmaet Lemoneye, herunder også til storyboard, klipning og endelig mastering af lyd og lys.

Vi bruger musikprogrammerne: Pro tools, Reason og Cubase.

VIL DU VÆRE MED?

Vil du være med til at udvikle og brænde for det fedeste og eneste lysstudie i Glostrup, som har dette unikke lydniveau og muligheder for musik indspilning og masterering. Du vil sammen med andre engagerede unge udvikle og skabe nye muligheder for lokale musikikere og artister på Vestegnen. Det kan være at du er musiker, sanger, DJ, vild med lyd, lys og teknik eller har lyst til at prøve kræfter med manager og promotion rollen.

Real Life Studio har udstyret til at indspille professionelt og har samarbejdsaftaler med professionelle musikere og producer. Kom op ad sofaen - og vær med - skriv til: glostrupungdomsraad@gmail.com.

INDSPILLET I REAL LIFE STUDIO/RAP I UNGDOMSSKOLEN