SEKSUELLE PROBLEMER

1. Jeg kommer for tidligt - Hvad gør jeg?

Kære problemknus.

Jeg er en dreng på 16 år. Jeg har et problem - jeg kommer for hurtigt. Det er flovt og jeg har helt mistet modet på sex.

Hilsen Den for tidlige.

--------------------------------------------------------------------------------

Kære ven

Det er et helt almindeligt problem, som du ikke er alene om. De fleste drenge oplever det. Sex er dejligt, men det kræver øvelse. Der kan være flere årsager til, at du kommer for tidligt. Derfor vil jeg anbefale dig, at tale med din læge om det. Det kan fx være, at du har forhudsforsnævring. Det kan man løse ved at smøre med en creme eller ved et lille indgreb, hvor man skærer noget eller hele forhuden af. Det er ikke farligt.

Kend dig selv

Når I kender hinanden godt, er det ofte bedre og lettere. For selv om sex er naturligt og noget alle gør, kræver det øvelse. Det er der mange der glemmer. De tror at de er super elskere fra første dag. Husk lige at vi alle kan gå, men glem ikke at det tog os lang tid at lære. Jeg vil give dig nogle gode råd og lidt artikler og links, hvor du kan læse mere om emnet.

Onaner før sex
Det kan være svært at planlægge, men du kan prøve at onanere et passende stykke tid før du skal have sex. Du ved bedst med dig selv, hvor lang tid der går, inden du er kampklar igen. Metoden er selvfølgelig lidt besværlig, men hvis tyvstarten virkelig ER et problem, så må du også gøre en indsats for at løse det.

Klem hårdt om dyret
Mange oplever, at hvis de klemmer hårdt om skaftet af pikken, så udsættes orgasmen. Man klemmer, når man er tæt på at komme, og det skal vare nogle sekunder. Hvor på pikken det virker bedst er personligt, men mange siger, at det er bedst helt inde ved roden.

Gør noget andet
Find på andre lækre lege, der kan tilfredsstille din partner. Køb en ordentlig vibrator til klitoris (eller prostata, hvis din partner er en mand) og brug den. Eller find på noget helt andet. Prøv for eksempel, at være inden i din partner uden at I laver samlejebevægelser, og giv din partner orgasme med hånden imens. Måske kan I endda bolle de sidste, lækre minutter.

Brug kondom
Diverse kondomkampagner siger, at kondomer næsten ikke kan mærkes. Men for mange er det ikke kun en god beskyttelse, men også med til at sænke følsomheden. Mange mænd synes altså at de nedsætter følelsen væsentligt med kondom. Så prøv at tage et kondom på og se om det kan hjælpe dig.

Mange hilsner

Ulla Kindt Wermus