SELVMORDS-TANKER

1. Jeg føler mig ensom - jeg giver snart op!

Hej jeg er en pige på 12 år som snart giver op. Jeg har ikke rigtig nogen venner. Der er to fra min klasse jeg snakker med men det er nogen der bliver holdt udenfor ligesom mig så jeg ved ikke hvad jeg skal gøre jeg føler mig ensom hele tiden og føler at der ikke er nogen der elsker mig.

Jeg får tit onde tanker om min fremtid og om at være ensom. Den eneste vej jeg ser til at slutte det her er at begå selvmord.. Min mor og far bliver ved med at sige at der er en masse der elsker mig og at de ikke kan forstå hvorfor jeg har det sådan.

Jeg håber virkelig i kan hjælpe mig for ellers ved jeg ikke hvad jeg kan gøre udover selvmord. Hilsen mig der giver op.
--------------------------------------------------------------------------------

Kære dig der giver op….

Det er godt, at du har skrevet her til Brevkassen, for det er ikke rart, at føle sig alene/udenfor. Det er godt, at have nogen at tale med eller skrive til, når man føler sig ensom. Jeg kan godt se, at det er en rigtig svær periode, du er i nu.

Du er i din begyndende pubertet og her er livet ofte svært. Din krop forandrer sig og det gør dit humør også. Mange unge tænker på de samme ting, som du beskriver i dit brev. Det kan være svært at se, hvordan ens liv skal blive og man kan godt blive i tvivl om rigtig mange ting.

Du fortæller ikke så meget om, dig selv. Har du for eksempel nogen fritidsinteresser og hvordan klarer du dig i skolen?

Du skriver, at du nogle gange er sammen med nogen, fra din klasse. Og samtidig skriver du, at de 2 personer du ses med/taler med, ikke er med i inderkredsen.

Det, synes jeg ikke, du skal være så optaget af. Jeg tror, du vil have mere glæde af bare at være sammen med pigerne, som gerne vil tale med dig! Måske kan I udvikle jeres venskab??? Måske kan I vise de andre, at man sagtens kan have det rart, selvom man ikke hører til ”inderkredsen”?

Måske ville det være rigtig godt for dig, at gå til flere ting i din fritid? Ofte sker der det, når man interesserer sig for noget i fritiden, at man bliver mere sikker på sig selv, og at man får lettere ved at få venner.

Hvis du har en lærer, som du taler godt med, så tror jeg også, at det vil det være en rigtig god ide, at fortælle ham/hende, at du er ked af, at være så meget alene. Synes du det er for svært at tale om, så vis evt. dit brev og mit svar.

Det er på samme måde vigtigt, at dine forældre ved, du føler dig ensom.

Måske skulle du spørge dem, om ikke I sammen skulle tale med din lærer?

Jeg tror også, du ville kunne have glæde af at tale med en rådgiver på BørneTelefonen (35 55 55 55). De kan bedre spørge ind til de ting, du har prøvet for at komme ud af din ensomhed og sammen med dig finde nye veje/ideer.

Held og lykke med det.

Kærlig hilsen

Stefan, Jensen